FotoSafari

Er I et stort selskab (60+) og ønsker en original oplevelse, hvor I kan konkurrere mod hinanden på kløgt og tid?

Så skal I prøve kræfter med vores nyeste skud på stammen: FotoSafari, som er en 1,5 times skattejagt gennem Aalborg Centrum, hvor vi tilpasser eventet efter jeres unikke ønsker og behov.

Selvom konkurrenceelementet vil være til stede under hele eventet, er safarien ikke en drænende sprint, hvorfor alle kan være med under dette hygsomme arrangement.

I bliver delt op i forskellige hold af cirka 5 personer og får hver jeres rute – men bare rolig! Ruterne er afstemt og er præcis lige lange og opgaverne præcis lige så svære. Så der er ingen grund til at føle sig snydt.

Hvis I ønsker det, kan vi midtvejs kombinere safarien med en “kold” på et af vores udvalgte værtshuse. For at I ikke bare sidder og slapper helt af, har vi selvfølgelig også en pub-quiz, som vi kan fodre jer med.

Som sagt planlægger vi safarien ud fra jeres ånd og tager højde for jeres budget og antal af deltagere, hvilket alt sammen planlægges med den enkelte kunde. Vi kan implementere alt fra øl-/vinsmagning, cafébesøg eller mad og drikke undervejs, hvis I ønsker det. Alt er muligt. Bare spørg, så finder vi en løsning.

Rent praktisk medbringer deltagerne vouchers til de elementer, hvor der skal udleveres varer til f.eks. øl. På den måde er personalet orienteret om, hvad der skal ske, når I dukker op med disse vouchers. I vil møde os “undervejs” – ligesom vi naturligvis sætter jer i gang med en fælles introduktion til opgaverne samt afrunder dagen med at kåre vinderne … og taberne.

Ønsker I at uddele nogle særlige præmier, bedes I selv medbringe samme.

FotoSafari koster 250 kr. pr. deltager. Ønsker I en “midtvejspause” på et værtshus med pub-quiz og drikkelse, koster det 50 kr. ekstra pr. person. Hertil vil prisen også variere alt efter særlige udgifter til mad, drikke og andre ønskede tiltag under arrangementet.

Prisen er ekskl. moms, og vi fakturerer for minimum 60 personer.

Ønsker I en original og særpræget oplevelse for det store selskab? Så kontakt os på nedenstående oplysninger, så vi kan aftale nærmere om jeres unikke ønsker til arrangementet og få booket en tid.

Get Out
Cookie- og privatlivspolitik